Havneby Oversvømmet

Opdateret, 11.04.2013

Som at bo i en grusgrav! Vinteren over har der, både nat og dag, været hektisk aktivitet på den nye kaj.

Hvad? Hvad er nu det – ser han syner. Nej, NEJ, jeg hører skam realiteter.


Denne "gæst" er en hyppig støjmager

Den sydlige del af Rømø er ofte ”oversvømmet” af en kraftig dyb lavfrekvent støj ledsaget af mærkbare vibrationer. De mere lydhøre sanser det. Og bemærk, at lavfrekvent lyd har den noget særegne egenskab, at kunne være kraftigere indendørs end udenfor, så her hjælper det ikke at opholde sig bag lukkede døre og vinduer. (1) 

Havnen er en væsentlig kilde til disse forstyrrelser.

Nu er der selvsagt en mængde aktiviteter på en havn som giver lyd af sig – og en del kan være vanskelige at dæmpe.
Men, enkelte støjkilder kan uden videre elimineres. Én væsentlig støjkilde er de overnattende, her især udenlandske (tyske, hollandske), rejekuttere som larmer med deres dieseldrevne generatorer – her kunne man uden videre forlange nævnte rejekuttere tilsluttet landstrøm i tilfælde af overnatning (og luftforureningen fra disse ofte dårligt vedligeholdte dieselaggregater vil samtidig blive begrænset). Og havnen vil ved et sådant tiltag oven i købet kunne få sig en sikkert kærkommen mindre indtægt.
(Kan lige tilføje, at fx i går nat var der mindst 4 udenlandske "overnattende" kuttere ved kaj som kørte med egne dieseldrevne generatoranlæg)
I sidste del af 2012 har der været ret så støjende aktivitet på havnen, fx har skibet SHELF EXPRESS ligget flere måneder ved kaj og kørt med egen dieselgeneratorer. Og siden okt. 2012 er der på alle tider af døgnet, blevet arbejdet med at fylde 40.000 sandsække - dvs. sandsugere, gummiged mv.

Færgenruten mellem Havneby og List besejles nu af en nyere semi-hurtigfærge med en installeret fremdrivningseffekt på 4.440 KW (6.040 hk). Færgen er også en væsentlig lavfrekvent støjkilde. Ifølge Danmarks statistik blev der sejlet 2157 dobbeltture i 2011, hvor der i øvrigt overførtes 13.576 lastbiler og busser. En god del af disse lastbiler er tunge grustransporter, der desværre ikke altid overholder hastighedsgrænserne ved gennemfart i øens byer. Derfor er der relativt meget trafikstøj på denne Vadehavsø.

En del virksomheder i Havneby har støjende ventilations- og kompressoranlæg. Fx er der omkring de udendør underjordiske ventilatorskakte fra Dayz Wellness's svømmebassiner kraftig lavfrekvent buller og vibrationer i jorden - ikke just hvad man forventer i en virksomhed der sælger "wellness".
En række boliger, bl.a. Domeas 30 lejeboliger er udstyret med udendørs varmepumper, der som bekendt indeholder både kompressorer og ventilatorer, bidrager også til dynen af lavfrekvent støj over Havneby.

Som nævnt er Havneby i perioder, nat og dag, dækket af en tyk dyne af støj og vibrationer.

Tønder kommune med tilhørende turistbureau, ejerskab til havn etc., udviser en udtalt mangel på rettidig omhu – ved simpelthen at forsøge at tie larmen tavs. Miljøministeriets vejledning om støj i havne lader Tønder kommune hånt om. Flere henvendelser til kommunen om at følge nævnte vejledning har intet bevirket.

Kommunens larmende tavshed føjer sig til støjlandskabet over sydøen - og alle taber!

(1) I 1997 deltog jeg i udarbejdelsen af Miljøministeriets bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra hurtigfærger - her viste en række støjmålinger at den lavfrekvente støj kunne måles på en afstand af 50 km fra færgen, og ovenikøbet med en kraftigere styrke indendørs, bl.a. pga. opbyggede såkaldte stående bølger.

Nedenfor er enkelte kopier af nogle lydmålinger.

Link til brev om havnestøj til kommunerne. Og link til Miljøstyrelsen.

Opdateret nov. 2012. Tønder kommune har nu sendt lokalplan for udvidelse af havnen (oplagsplads mm.nord for havnen) i høring indtil 10. jan. 2013. Forslag til lokalplanen kan ses her, http://tinyurl.com/b35u4xo - og tilhørende miljørapport kan ses på denne link, http://tinyurl.com/be5lfdu 

Hermed skærpes interessekonflikten mellem industri- og turisme-erhvervet. At Tønder kommune har støtte opførelse af nye ferieboliger på havneområdet og samtidigt ønsker en aktiv industrihavn forekommer kan kun ses som et skisma. Enten/eller - både/og - hverken/eller "that's the question".

Nye turistfaciliteter på Rømø, også for fastboende rømser

The Electric Island

Very Well Ness

(PS Bloggen her er skrevet ifm med et læserbrev til JV om turisme på Rømø. På andre blogs uddyber jeg forhold og relationen mellem elektricitet, stråling og psyken/sundhed)

Her på det sidste er der sket en kraftig udbygning af antallet af mobilmastesendere på den høje antennemast i Sønderby. Forestillingen om den hellige og saliggørende frie konkurrence sikrer at ingen hverken vil eller kan samarbejde. Så nu har vi snesevise af "strålende" antenner på selvsamme mast. Både alm. "mobilceller" og mobillinks til fastlandet.

Turister og andet godtfolk med fæ i øvrigt, sikres nu højenergiske, varme- og cancerbringende stråler fra disse kilder til mikrobølger (ja, mobilmastestationer sender i samme frekvensområde som mikrobølge-ovne). Selv under et kraftigt skydække er det nu muligt at blive godt bestrålet. Tilpas dosseret vil også appetitten kunne mindskes, og en gratis slankekur kan måske blive det nye hit på sydøen, ja, forsåvidt også på nordøen der jo svippes særdeles grundigt af radarsystemer (Bl.a. DMI’s vejrradare, hvor de seneste modeller sender med en effekt på 250 kW (250.000 Watt) - radarens effekt svarer til ca. 200 mobiltårne.

En del vil også "høre" disse elektromagnetiske felter og stråler, "lyden" af denne EMF-smog vil ofte være dyb og brummende - så på dage uden bølger eller dønning kompenseres der nu for den dejlige lyd af brændingen - dog med den ulempe at denne EMF-lyd af mange opleves som værende inde i hovedet. Bl.a. pga interferens i det alm. strømforsyningsnet. Der induceres beskidt strøm i 50 Hz systemet, de såkaldte disharmoniske.

 Billedet ovenfor viser den smukke radar-dome, som en stor eller forstørret hvid fluesvamp der stikker op over trætoppene. Fluesvampen virker nok lidt hurtigere, men slutresultatet er givet.

Og, ganske tankevækkende og måske sigende om hvad der sådan overordnet set vægtes i vores samtid; afstandskrav mellem militære og meteorologiske vejrradare og til vindmøller er nu blevet fastsat. Mellem én vejrradar og én enkelt mølle skal der være en minimumsafstand på 5 km - og mellem én vejrradar og til grupper af vindmøller, dvs to eller flere, er afstandskravet fastsat til 30 km. Man kan således her vælge mellem pest eller kolera (grilles eller rystes).

Rømø, geografisk placeret i et superledende salt- og muddermiljø med de naturskabte telluriske strøm  (tidevandsboostet), blev tidligt udsat for de mutantskabende mikrobølger. De store radaranlæg fra 2. verdenskrig strålede og reflekterede ind i øboerne.

Usammenhængende tankevirksomhed sprang op, evnesvage blev født. Cancer bredte sig.
Efter krigen rejstes DECCA systemet, kraftfulde sendere i 100 kHz området, med en grøn slavesender ved Hjerpsted. En radiolink blev aktiv i Sønderby (til søkablerne ned og ud af Havsand). 
Sylt blev voldsomt udbygget med sendeanlæg. TV/Radio-sendertårnet i Westerland City. Den fatale LORAN-mast lidt nord for Hörnum med meget kraftige effekter med grundbølger der faktisk blev forstærket hen over Rømø.  Radiotårnet i Morsum knalde ud i 1991. 
Dertil et TV-tårn i Niebüll. Ja, sågar signalerne fra tårnet på Helgoland (radio/tv + militærradar) dansende lysten over bølgen grå og slog ind over øen. Dertil masser af kommunikationssignaler til vindmølleanlæg og offshoreinstallation hjemsøger også æteren over land og hav. 

Div. højspændingssøkabler spreder sine eletromagnetiske felter i mudderet (og sand) omkring øen, se uddrag søkort ovenfor, og link.  

Og bageren i Mølby, jf billedet ovenfor af Sønderbymasten, kan måske se frem til evt. at kunne slukke udendørs gasdrevne "cafévarmere" på sin flotte udendørs terrasse klods op ad Sønderbymasten. Godt boostet af en nærliggende 10 kV traffostation. Kan sku godt forstå han får sure smiley's - alt er jo nærmest til grin. 

Cyklister kan allerede på dæmningen få en god dosis lavfrekvent stråling ved at benytte sig af cykelbanen under højspændingslinien til Rømø, her er der en spænding på 60.000 volt. Der opstår fine magnetiske felter i cykelstellet, så man kan rigtig komme i hopla ved at gnubbe enden grundigt med den fedtede sadel, og overføre lidt strøm fra den pulserende ladning i cyklen til underlivet. Måske vi skulle tilføje ordet "sexy" til The Electric Island?

Træder man ud i mudderet i Vadehavet på øens østside kan man få kildet tæerne hvis man synker i dyndet over de to 10 kV søkabler som løber i land ved Kirkeby og Havneby. De der kabler har sådanne fine kraftige magnetfelter omkring sig.

Eller hvad med en tur ud i kviksandet ved kabelbåkerne på Havsand, det kan også give nogle uforglemmelige ferieoplevelser.
Ja her er mulighed for at få nogle rigtig fede drømme med mærkelige gespenster og zombier der huserer i disse sjove felter.

 
På naboøen Sylt, (jf også ovenfor) syd for Rantum står en af de få tilbageblevne LORAN-C sendere. Den sender med en kraftfuld effekt på 350.000 W i 100 kHz-båndet, med en pulserende stråling med en frekvens på 9 Hz, iøvrigt tæt den samme frekvens som hjerners basisfrekvens og Schumann resonansen.

Flere andre radio- og tv-sendere er placeret på Sylt.
Et er sikkert, den sunde fornuft, og alt andet, bliver her godt og grundigt bestrålet - måske i en sådan grad, at drinks er overflødige (mindre godt for øens diskoteksejerne)... Eller man flygter ind i spruttågerne og falder måske direkte ind det højspændte elektriske hegn som nu ses omkring golfbanen med det giftige græs nede på sydøen.

Prikken over, eller rettere under I’et - sågar nede i den dybe mørke sand hvor gravfreden tidligere herskede har strålerne for nyligt skabt uro – Danmarks Geologiske Undersøgelse har, i 2009 med kraftfulde jordradare, bestrålet undergrunden på Rømø godt og grundigt.

Kom til Rømø og kom i Stødet! Her er både Wellness og well with El, og hvad med et slag elektrogolf? . . . on . ."The Man Made Electric Island"

(På Nordøen ved skydeområdet, advarer forsvaret om at her bruges der våbensystemer med laserlys hvorfor brugen af kikkerter er forbudt pga. af fare for øjenskader)

(Myndigheder her til lands tager for let på den slags installationer - fx har et land som Schweiz (+ flere andre lande) fastsat grænseværdier der er 10.000 gange lavere end de tilsvarende danske - samtidigt udføres der en reel måling af feltstyrkerne inden idriftsættelse, noget sådant sker ikke i Danmark.

Danmark er helt i bund med hensyn til at gennemføre EUs minimumsforeskrifter for beskyttelse mod elektromagnetiske felter og stråling, jf. denne oversigt fra EU kommisionen fra 2009, se især side 7).

Jf. højspændingslinjen på Rømødæmningen. Luftledninger skal undgås i lavvandede områder, langs diger og dæmninger og lign.

Danmark har som bekendt ingen grænseværdier for EMF. EU har nogle anbefalinger, end ikke dem følger Danmark. 
I juni 2022 var jeg en tur på øen. Tæt ved Sønderbymasten, ved Købmanden og ved udkørslen fra Vandrehjemmet mellem 1700 og 2000 µW/m².  Lidt oppe ad Vråbyvej måltes ca. 100 µW/m². 
Overfor parkeringen på Lakolk var niveauet ikke målbart, dvs højere end 2200 µW/m². På Lakolk strand, nedenfor campingpladsen, ca 300 meter fra klitterne måltes 400-500 µW/m².
Grænsværdier, se tabel ovenfor, samt de tyske bygningsbiologers anbefalinger for indendørs eksponering og kurver nedenfor. Så ja, de målte værdier er ekstreme, spm. er så hvad der er indendørs. En campist i telt er i alle tilfælde ikke beskyttet. 

Måske er flertallet nu derude hvor de føler at disse strålingsniveauer er okay? Noget tyder på det, for folk stimler i den grad hen til de værste stråleområder. Er mennesket ved at blive reptiler? Som bekendt følger krokodiller ofte, eller nærmest altid strømkablet når de vil ind i et hus (ses ofte i Florida). 

Trash turisme på Rømø

Kloakspildevandsanlæg ved wellnesscentret

Opdateret 13.01.2013.

_______________________________________________________________________

I seneste udgave (19.05.2009) af ”Ugeavisen Tønder” ses Rømøs turistchef hylde mere junk på Rømø. En skæmmende dynge brædder, mest lig en fejlkonstrueret fold for mærkning af får, bliver nu udråbt som årets turistattraktion på tivoliøen.

På siden lige før, i samme ugentlige reklamesprøjte, slås på tromme for et gummihoppeland på Lakolk, åben hele sæsonen, målrettet LEGO-iserede fantasiløse børn.

Camping i Havneby

Følgende indtryk fra en hurtig tur rundt øen understreger overskriften: På vej sydover passeres et anmassende nyere, komprimeret turistindustribyggeri i Kongsmark, bygget helt ude i vandkanten, og passende illuderet med ”fake”-strå. Dette efterfølges så af en mandsstor plastfigur på en kitebuggy omringet af roterende reklameskilte, alt placeret lige i rabatten - yderligere kolorit på paletten fås ved lidt senere at passere et ”ruin-eret” dukkemuseum på sydøen. Men inden da passeres et ganske enestående stykke arkitektur, en såkaldt kommandørgård… - et sandt virak af umulige bygninger, som skabt til at forstyrre de i forvejen forstyrrede, - her slås oven i købet på konceptet ”wellness” – succesen er sikret, ingen vil her nogensinde opnå noget, der bare minder om wellness og de desillusionerede vil hjemsøge stedet igen og igen. Derefter et, heldigvis, godt kamufleret minigolfanlæg.

Vi bakker lige lidt – midtvejs ligger en samling ganske attråværdige bygninger; kirken, præstegården, den gamle redningsstation, nu brandstation. Kirkegården ligger få meter fra landevejen, men her er der skam ikke tid til bare nogen besindelse, end sige gravfred – trafikken farer her forbi med fuld fart (ofte mere end 80 km/time), og fx kan begravelser foregå i larmen og slipvinden fra overhalende biler og de store lastvogntog, der tordner til og fra færgen til øen Sild – kvinder, hold her på slør og skørter!

Lined Up

Videre til Havneby – her udfolder den nye såkaldte kreative klasse sig (de udvoksede LEGO-iserede), i stormflodssikre søjlebårne og himmelstræbende højtråbende narcissistiske kuber - med den behørige Audi parkeret nedenunder – klimasvinenes sikre havn?… - Vestover ses et monstrøs projekt, et golf- og wellnesscenter med hundredvis af monotone rækkehuse, alt igen pakket i ”fake”-strå og byggesjusk – nu et fallitbo.

Yderst mod vest vil man kunne møde en sand armada af tyske lavtkørende, bevingede fartøjer drevet af drager, ind i mellem jagtet af hidsige brølende firehjulsmotorcykler – på siderne omgivet af frimodige nudistturister, og midtfor af en bøsse-bar under åben himmel[1] . Nordud kan man være så heldig at opleve det danske luftvåben træne lavtflyvende F-16 jagere.

Læg dertil, at kommunens visionære nu barsler med et gigantisk erhvervshavneprojekt[2], smækket oven i øens trash turisme og lige midt i det fejlplacerede nye boligbyggeri på havnen, ja, så er bægeret ved at være fuldt, opleveren har fået en rigtig én på goda’en ….

Et besøg værd, hvis man ønsker at opleve forfaldet – tidligere tiders ret så kønne og harmoniske gårde, huse mv., der engang så malerisk smøg sig ind i landskabet og vejrliget – ligger nu aldeles omgivet af trash.

[1] Sidste nævnte giver, ikke overraskende anledning til en snert af forargelse (det er da for galt)
[2] Netop Rømøs masseturisme illustrerer på glimrende vis årsagerne til klima- og energikrisen som igen er den direkte årsag til den boomene vindmølleindustri, der nu forsøges serviceret fra havnen på Rømø.


Opdateret 13.01.2013.
Klogere? Meget er som bekendt relativt, og jeg vil gerne her kommentere et førstehåndsindtryk udtryk i et læserbrev i 2009, jf. nedenstående. 

I dag fremstår tidligere kritiske ytringer om turismen på Rømø som for ensidige. Mit første indtryk og opfattelse var præget af 35-40 års fravær fra øen - og de første indtryk af den massive udbygning, der var sket over 4 årtier var voldsomme. Nu, efter nogle år på egnen og flere indtryk og sammenlignende iagttagelser, bl.a. på den jyske vestkyst samt Fanø og Sild, har ændret min opfattelse.

Jeg vil som nævnt gerne her nuancere mine tidligere udsagn:
Fx er Rømø Lege- og labyrinypark, det jeg først betegnede som "en skæmmende dynge brædder", ret beset en legeplads i naturmaterialer, så langt at foretrække fremfor allehånde mekaniske legepladser mestendels opbygget af kunst- og plastikmaterialer. Det samme kan siges om det omtalte minigolf-anlæg.
Både rækkehusene i Kongsmark, dem jeg kaldte "anmassende nyere, komprimeret turistindustribyggeri" og rækkehusene ved Daisy i Havneby, fremstår, sammenlignet med hovedparten af nyere turistbyggeri her til lands, endda som ganske æstetiske. Kommer man med færgen fra Sild fremstår byggeriet "Days- nu, Enjoy-Resorts Rømø" som  fint tilpasset landskabet - de lange tagrygge ses nærmest som en forlængelse at de omkringliggende digekroner.  Sådan mere overordnet, er overnævnte feriehuse-byggerier samt kommandørgårdens ved Mølby og lign., mindre energi- og ressourcekrævende og beslaglægger mindre naturarealer og er dermed mere skånsomt end fx mere spredt bebyggelse. 
Så, det kunne sagtens være værre.