Som at bo i en grusgrav! Vinteren over har der, både nat og dag, været hektisk aktivitet på den nye kaj.
Hvad? Hvad er nu det – ser han syner. Nej, NEJ, jeg hører skam realiteter.
| Denne "gæst" er en hyppig støjmager |
Den sydlige del af Rømø er ofte ”oversvømmet” af en kraftig dyb lavfrekvent støj ledsaget af mærkbare vibrationer. De mere lydhøre sanser det. Og bemærk, at lavfrekvent lyd har den noget særegne egenskab, at kunne være kraftigere indendørs end udenfor, så her hjælper det ikke at opholde sig bag lukkede døre og vinduer. (1)
Havnen er en væsentlig kilde til disse forstyrrelser.
Nu er der selvsagt en mængde aktiviteter på en havn som giver lyd af sig – og en del kan være vanskelige at dæmpe.
Men, enkelte støjkilder kan uden videre elimineres. Én væsentlig støjkilde er de overnattende, her især udenlandske (tyske, hollandske), rejekuttere som larmer med deres dieseldrevne generatorer – her kunne man uden videre forlange nævnte rejekuttere tilsluttet landstrøm i tilfælde af overnatning (og luftforureningen fra disse ofte dårligt vedligeholdte dieselaggregater vil samtidig blive begrænset). Og havnen vil ved et sådant tiltag oven i købet kunne få sig en sikkert kærkommen mindre indtægt.
(Kan lige tilføje, at fx i går nat var der mindst 4 udenlandske "overnattende" kuttere ved kaj som kørte med egne dieseldrevne generatoranlæg)
I sidste del af 2012 har der været ret så støjende aktivitet på havnen, fx har skibet SHELF EXPRESS ligget flere måneder ved kaj og kørt med egen dieselgeneratorer. Og siden okt. 2012 er der på alle tider af døgnet, blevet arbejdet med at fylde 40.000 sandsække - dvs. sandsugere, gummiged mv.

Færgenruten mellem Havneby og List besejles nu af en nyere semi-hurtigfærge med en installeret fremdrivningseffekt på 4.440 KW (6.040 hk). Færgen er også en væsentlig lavfrekvent støjkilde. Ifølge Danmarks statistik blev der sejlet 2157 dobbeltture i 2011, hvor der i øvrigt overførtes 13.576 lastbiler og busser. En god del af disse lastbiler er tunge grustransporter, der desværre ikke altid overholder hastighedsgrænserne ved gennemfart i øens byer. Derfor er der relativt meget trafikstøj på denne Vadehavsø.
En del virksomheder i Havneby har støjende ventilations- og kompressoranlæg. Fx er der omkring de udendør underjordiske ventilatorskakte fra Dayz Wellness's svømmebassiner kraftig lavfrekvent buller og vibrationer i jorden - ikke just hvad man forventer i en virksomhed der sælger "wellness".
En række boliger, bl.a. Domeas 30 lejeboliger er udstyret med udendørs varmepumper, der som bekendt indeholder både kompressorer og ventilatorer, bidrager også til dynen af lavfrekvent støj over Havneby.

Som nævnt er Havneby i perioder, nat og dag, dækket af en tyk dyne af støj og vibrationer.
Tønder kommune med tilhørende turistbureau, ejerskab til havn etc., udviser en udtalt mangel på rettidig omhu – ved simpelthen at forsøge at tie larmen tavs. Miljøministeriets vejledning om støj i havne lader Tønder kommune hånt om. Flere henvendelser til kommunen om at følge nævnte vejledning har intet bevirket.
Kommunens larmende tavshed føjer sig til støjlandskabet over sydøen - og alle taber!
(1) I 1997 deltog jeg i udarbejdelsen af Miljøministeriets bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra hurtigfærger - her viste en række støjmålinger at den lavfrekvente støj kunne måles på en afstand af 50 km fra færgen, og ovenikøbet med en kraftigere styrke indendørs, bl.a. pga. opbyggede såkaldte stående bølger.
Nedenfor er enkelte kopier af nogle lydmålinger.
Link til brev om havnestøj til kommunerne. Og link til Miljøstyrelsen.
Opdateret nov. 2012. Tønder kommune har nu sendt lokalplan for udvidelse af havnen (oplagsplads mm.nord for havnen) i høring indtil 10. jan. 2013. Forslag til lokalplanen kan ses her, http://tinyurl.com/b35u4xo - og tilhørende miljørapport kan ses på denne link, http://tinyurl.com/be5lfdu
Hermed skærpes interessekonflikten mellem industri- og
turisme-erhvervet. At Tønder kommune har støtte opførelse af nye ferieboliger på havneområdet og samtidigt ønsker en aktiv industrihavn forekommer kan kun ses som et skisma. Enten/eller - både/og - hverken/eller "that's the question".